§ 75 støtteperson

I henhold til Barnets lov § 75 skal kommunen tilbyde forældre en støtteperson, når deres barn skal anbringes, er anbragt eller skal hjem igen. Derfor henvender denne fane sig udelukkende til eventuelle samarbejdspartnere.

speciale-paragraf-75-stoette-square

Hvad er en støtteperson?

Alle har krav på en støtteperson i forbindelse med en anbringelse af deres barn uden for hjemmet. Det vil sige fra det tidspunkt, hvor en anbringelse af barnet indgår som et konkret element i de forslåede foranstaltninger. Støttepersonen kan evt. forsætte i kortere periode efter hjemgivelsen. Forældrene kan selv pege på en, som de kender og føler sig trygge ved, men i praksis er det ofte sagsbehandleren, som henviser til en støtteperson, som skal leve op til følgende:

  • en støttepersons fornemmeste opgave er at yde den bedste faglige og personlige støtte til forældre, hvis børn anbringes udenfor hjemmet
  • en støtteperson har en faglig uddannelse og erfaring med at samarbejde med forældre, som befinder sig i følelsesmæssige svære situationer
  • støttepersonen kender forældrenes rettigheder og pligter
  • støttepersonen er uafhængig af kommunen
  • støttepersonen har tavshedspligt og må ikke rapportere til sagsbehandler, dit barn eller anbringelsesstedet uden forældrenes tilladelse
  • støttepersonen har ingen indflydelse på beslutninger vedr. barnets anbringelse eller kommunens beslutninger.

Det betyder, at du som forældre har en dygtig fagperson, som kan hjælpe dig med det som er og opstår undervejs både i forbindelse med selve anbringelsen, men også undervejs, når svære følelser opstår.

En støtteperson kan støtte og hjælpe dig med at håndtere de svære følelser, der er i forbindelse med anbringelsen og som undervejs vil være en naturlig del af ikke have sit barn hjemme.

En støtteperson deltager sammen med forældrene til møder omkring barnet og vil i den forbindelse opleves både støttende og hjælpsom.

Vi ved fra undersøgelser, at når forældre tilbydes en støtteperson med relevant socialfaglig baggrund og uddannelse i forbindelse med anbringelse af deres barn, så vil anbringelsen forløbe langt mere rolig for begge parter. Der kommer mange svære følelser i spil ved en anbringelse og dette kan og skal man ikke efterlades alene i og med som forældre.

Desuden ved vi også, at alle børn bekymrer sig om deres forældre og børnene fortæller og viser os, at de er glade og lettet over, at der er nogen, som hjælper deres mor og far.

Jeg kan hjælpe dig som forælder med:

  • at lytte og være der for dig / jer når der er brug for det
  • at tale med dig / jer om det som I oplever er relevant
  • at rumme dine følelser og frustration over den aktuelle situation
  • at støtte og rådgive dig således, at du kan støtte og hjælpe dit barn bedst muligt
  • at forberede dig til møder med kommunen, forvaltningen og anbringelsesstedet
  • at deltage og være den støttende i møder sammen med dig / jer
  • at styrke dig / jer i jeres relation til jeres barn
  • at styrke dig i samarbejdet med kommunen og anbringelsesstedet.

Hvad koster en § 75 støtteperson?

Der er ikke lavet en overenskomst på dette område, og da det ofte er kommunerne, som står for lønudgiften mm., så vil det altid være den enkelte kommune og den professionelle støtteperson, som aftaler løn og andre udgifter. Prisen vil være afhængig af forløbet intensitet, timer og afstand og min erfaring er, at det kan se meget forskelligt ud fra kommune til kommune. Prisen for indsatsen aftales derfor fra gang til gang. Kontakt mig, og lad os aftale nærmere.

Hvis du ønsker at bruge mig som støtteperson

Du / I kan kontakte mig for en uforpligtende samtale, hvor jeg vil lytte til din / jeres situation og fortælle dig lidt mere om støttepersonsordningen.

Hvis du derefter ønsker mig som støtteperson, vil jeg tage kontakt til din sagsbehandler efter aftale med dig.

Hvis din sagsbehandler også godkender mig som din støtteperson, kan du vælge om vores første møde skal være hjemme ved dig eller i min praksis.

Det er sagsbehandleren, som skal betale støttepersonen for sin indsats, og det er ligeledes sagsbehandleren, som har indflydelse på, hvor mange timer om måneden du/I kan bevilges.

Det er også altid sagsbehandleren, som bestemmer, hvor længe du kan få støtte, men dette vil være i samarbejde med dig og dine ønsker.

Til sagsbehandler / kommunen

Jeg har mange års erfaring i arbejdet med anbragte børn, unge og familier. Jeg har tillige mange års erfaring i at arbejde med mennesker, som befinder sig i særligt sårbare og udsatte situationer, og hvor det er vanskeligt selv at finde overskud og kræfter til at komme tilbage på sporet.

Jeg har erfaringer med både at være der, hvor barnet bliver anbragt, og jeg har ligeledes mange års erfaring med at støtte og rådgive forældrene i situationer, hvor barnet bliver anbragt.

Jeg er særligt optaget af tilknytningen og relationen mellem børn og forældre, og jeg har både i det familiehus, som jeg er ansat i og i min egen praksis haft fokus på mødet med og relationen mellem mennesker.

Jeg anser altid samarbejdet omkring familien, barnet og den unge som særdeles vigtig, hvilket betyder, at jeg er vant til at balancere mellem mange forskellige ønsker og behov.

Jeg blev uddannet socialpædagog for mange år siden og har siden da taget adskillige efteruddannelser blandt andet har min psykoterapeutiske og sidstnævnte efteruddannelse i tilknytningstraumer NARM understøttet min forsatte interesse for det autentiske, nærværende og betydningsfulde møde mellem mennekser.

Jeg er medlem af Dansk psykoterapeutforeningen samt foreningen af Professionelle Støttepersoner. Se evt. fanen omhandlende mine værdier samt uddannelser.

Som støtteperson var du der altid, når jeg havde brug for det. Jeg kunne ringe på alle tider af døgnet. Bare det at vide, at du var der, gjorde, at jeg ikke behøvede at ringe mere end højst nødvendigt. Jeg havde mange skift af sagsbehandlere, men du var stabil og kendte min historie. Du hjalp med at forberede møder hos kommunen. Det føltes rart og trygt. Kom der noget uforudset, var jeg stærkere og roligere, fordi du altid sad ved siden af mig. Det var altid godt at kunne tale om det bagefter. Du mødte mig, som jeg er -  jeg følte mig ikke dømt eller set ned på trods af, at jeg ikke kunne passe ordentligt på mine børn. Du viste mig en vej til at blive en bedre mor for mine børn, også selvom de var anbragt. Når alt så sort ud, holdt du håbet oppe og havde overblikket.

Udtalelse fra en enlig mor til to anbragte børn

Kontakt mig, og hør nærmere

At række ud efter hjælp er for mange en meget svær beslutning. Der kan være mange årsager til, hvorfor man ønsker at gå i terapi, men for de fleste handler det om at øge livskvaliteten og livsudfoldelsen og at komme hjem til sig selv.

Tag det første skridt - kontakt mig, og hør nærmere.

dorthe-harrit-kontakt