Parterapi

Fokusset for parterapi ligger på relationen og de gnidninger, der kan være mellem de to parter. 

Der kan være mange årsager til at starte i parterapi, men for de fleste handler det om, at der er kommet noget imellem parterne, som er svært at løse og som øger afstanden imellem dem.

speciale-parterapi-square

Vores strategier

At sætte ord på sine behov og længsler overfor sin partner kan i sig selv være en udfordring.

Afvisninger, bebrejdelser og manglende nærvær kan give anledning til konflikter, og man kommer til at efterlade hinanden ensomme i parforholdet.

De allerfleste parforhold er oprindeligt opstået ud fra et ønske om at være sammen. Ud fra et gensidigt behov om at føle sig elsket, levende og værdifuld i relationen til hinanden.

Vi bærer alle forskellige livs- og overlevelsesstrategier med os ind i livets relationer, hvor parforholdet for de fleste er den vigtigste og mest sårbare relation.

Her er der ofte forventninger om at blive set, mødt, elsket med alt det, som vores personer er formet af.

Men betingelserne for parforholdet vil altid ændre sig i takt med livets udfordringer. Det kan derfor indimellem være svært at finde plads til sig selv og hinanden. Nogle gange kan det føles som om, at livet har overhalet os indenom, og problemerne føles uoverskuelige.

Nogle par henvender sig med følgende problemstillinger:

  • ønske om skilsmisse
  • utroskab
  • mister job
  • dødsfald
  • mistrivsel ved børnene
  • at føle sig misforstået
  • svært ved at tale sammen
  • ubalance i forholdet
  • tidligere strategier er svære at forstå og sætte ord på
  • personlig livskrise
  • sygdom
  • psykisk lidelse
  • flytning
  • børn som mistrives

Og mange flere.

Når vi mennsker føler os eller frygter at blive afvist, og på samme tid ikke føler os set, reagerer vi ofte selv med at trække os.

Ofte virker det selvforstærkende, når begge parter skubber den anden væk for at beskytte sig selv mod at føle sig forkert eller afvist.

Det kan føre til et negativt mønster, som kan blive svært at slippe ud af.

Kommunikationen er afgørende for kontakten til hinanden. Når vi har det svært, kan det ofte ende i misforståede følelser eller ord. I mange tilfælde er det derfor godt at søge hjælp til at få genetableret tilliden til og kommunikationen med hinanden.

Mangel på sprog for ens egen mistrivsel kan gøre det svært for den anden part at være der for sin partner.

Indsigt og forståelse i hinandens strategier for, hvordan vi beskytter os selv, er både til stor hjælp for en selv men også en hjælp for den anden.

Hvordan kan parterapi hjælpe?

Et parforhold som af den ene eller anden er ude af balance, har mistet troen på hinanden, har svært ved at mærke kærligheden og måske respekten for hinanden. De vil efter min mening altid have brug for hjælp og støtte til at genetablere kommunikationen, indsigten og respekten for hinanden. Det kan ofte svært for begge parter og et stort projekt at løse på egen hånd. Derfor kan jeg - som terapeut - være tredjeparten, der danner rammen for, at parterne kan sætte ord på følelser for og længsel efter den anden.

Vores sprog for følelser er desværre ikke særligt udviklet, og vi opdager tit, at vi er alt for dårligt rustet til at tale om det, der er svært. Det kræver derfor ofte både mod og hjælp fra andre at komme i gang med det. Vi bliver på den måde både klogere på os selv og hinanden, når vi går i parterapi, da indsigten og forståelsen bliver større.

Ofte gemmer der sig bag vores strategier en angst for at blive udstødt eller misforstået. Hvilket gør, at vi gør alt for at beskytte os mod den følelse. Men i de fleste tilfælde bygger det på tidligere erfaringer, nogle gange fra vores barndom eller fra andre betydningsfulde relationer i vores liv. Hvis vi ikke får taget hånd om tidligere erfaringer, så tager vi dem med ind i det næste parforhold.

Parterapi vil derfor altid være hjælpsomt for parforholdet.

Aftalen for vores samarbejde

Vores første møde handler om at møde hinanden. Her kan I fortælle om, hvorfor I er kommet og om jeres individuelle tanker og følelser om det, som I står i.

Herefter vil vi sammen prøve at finde frem til det vigtigste for dagens samtale, hvad skal vi fokuserer på, hvad fylder mest og måske er der noget, som spærrer for, at I kan trives i relationen.

Vi skal sammen undersøge, hvad der har fået jer derhen, hvor I befinder jer nu, og hvad som har gjort det svært at kommunikere med hinanden.

Vi skal sammen undersøge, hvilke startegier I anvender i troen på at beskytte jer selv og fra hinanden, hvilket kan give jer en større indsigt i jer selv og i hinanden.

Hos mig kan I ikke ikke forvente, at jeg kan fixe jeres problem med et snuptag, men jeg kan til gengæld love, at jeg vil gøre mig umage for at stå sammen med jer og forholde mig nysgerrigt til, hvorfor I for tiden har trukket jer fra hinanden og ikke oplever at kunne tale og forstå hinanden.

Sammen med mig får i mulighed for at få talt og lyttet til hinanden på en ny måde. I får tilbudt et trygt rum, hvor I får større indsigt og forståelse i hinandens sprog, indre følelsesmæssige tilstande og strategier; så I kan få forandring og vækst for jer selv og hinanden.

Hvad koster parterapi?

Første møde og intro til parterapi
50 min. 800 kr.

Samtaler med par
90 min. 1.500 kr

 

Udtalelse om parterapi

Første gang vi kom til Dorthe, skulle vi have hjælp til at fortælle vores 3-årige søn, at vi skulle skilles, men gudskelov er vi stadig sammen i dag.

Kvinde: Jeg har fået hjælp til at få større indsigt i mine egne strategier, og hvordan det påvirker min relation til min mand. Jeg er blevet bedre til at sætte ord på mine følelser. I dag oplever jeg, at jeg er blevet meget gladere.

Mand: Vi har skændtes meget før, og vi har haft det svært, men ved at få øje på, hvad mine strategier er, så har det hjulpet mig til bedre at kunne forstå og lytte til min kæreste. Vores samtaler med Dorthe har gjort stemningen hjemme meget lettere og rarere. Vi føler os begge to sete og hørte og har tillid til processen. Vi vil på det varmeste anbefale Dorthe, da hun er meget tillidsvækkende, nærværende og hendes
erfaring kan tydeligt mærkes i samtalerne.

Udtalelse fra et par

Mere om parterapi

Kontakt mig, og hør nærmere

At række ud efter hjælp er for mange en meget svær beslutning. Der kan være mange årsager til, hvorfor man ønsker at gå i terapi, men for de fleste handler det om at øge livskvaliteten og livsudfoldelsen og at komme hjem til sig selv.

Tag det første skridt - kontakt mig, og hør nærmere.

dorthe-harrit-kontakt