Samtaler med unge

Mange unge oplever i dag et stort pres i forhold til at skulle præstere, være den bedste, få gode karakterer i gymnasiet og forventningen om at have en plan for, hvad de vil med deres liv.

Der kan være mange grunde til, at man som ung har brug for at gå i terapi. Det kan handle om voldsomme begivenheder i livet, men det kan også handle om en følelse af ikke at slå til, føle sig utilstrækkelig, føle sig anderledes og føle sig udenfor fællesskabet. Altsammen noget som i sidste ende kan afføde symptomer på depression, angst og eller stress.

speciale-samtaler-med-unge-square

At finde fodfæste i en turbulent tid

Den første del af ungdommen kan være turbulent, og her formes man af ens venner, oplevelser, uddannelse og arbejde. Det er en tid, hvor den unge påbegynder en lang rejse, som aldrig ender. Det handler tit om at finde ud af, hvem man er, og hvad man interesserer sig for, og hvad man gerne vil arbejde med i fremtiden. Derudover er der også nogle unge, som har haft en svær start på livet, hvor der måske har været forskellige former for misbrug, omsorgssvigt. og traumer. Det kan for nogle unge være en meget svær periode og for nogle unge bliver det så overvældende, svært og uoverskueligt at finde fodfæstet og balancen igen uden hjælp.

Jeg har mødt mange unge gennem mit lange arbejdsliv og for nogle unge knytter deres mistrivsel sig til noget meget konkret som:

  • ensomhed
  • konflikter i familien
  • det er svært med vennerne
  • følelsen af at være udenfor
  • følelsen af at være anderledes
  • angst
  • stress
  • depression
  • voldsomme oplevelser/ traumer
  • forældrenes skilsmisse
  • sygdom
  • vold
  • vrede
  • relationer/tilknytning
  • at føle sig uheldig
  • at have mistet kontakten til sin familie

og meget mere.

Hver gang jeg har mødt et ungt menneske, slår det mig, hvor stærkt og sårbart den unge oplever sig selv. Det er som om, at alle livets døre står åbne, og at der er frit valg på alle hylder -  og så alligevel ikke! Det kan føles som et enormt pres for den unge at skulle træffe valg i en tid, hvor man ikke ved, hvilken vej man vil gå.

Mange unge oplever sig ikke bare begrænsede, men også utroligt presset af forventningen om at være den klogeste, smukkeste, hurtigste og bedste til alt. Unge spejler sig i hinanden, præcis som vi alle har gjort, men forskellen er, at de unge i dag ikke kun spejler sig i de tætteste venner, men med hele verden via de sociale medier.

At være ung kan være forvirrende og til tider også fortvivlende. Mange af de følelser og tanker de unge oplever er helt normale, men de kan også få det så svært, at de har brug for hjælp.

Hvordan starter den unge ved mig?

Det er meget forskelligt, hvordan den unge henvender sig første gang, men ofte er det en voksen, forældre, kommunen, familiemedlem eller en ven og veninde som enten kender mig eller har hørt om mig gennem en anden, som tager den første kontakt til mig, da de er bekymrede.

For rigtig mange er den første opringning til en terapeut svær, og derfor er det for mange en stor hjælp at få en til at foretage den første opringning. Herefter vil det som ofte være mig, som kontakter dig for at aftale, hvornår du kan kan komme og møde mig.

For mange unge er det også en stor hjælp at have en person med, de  føler sig tryg ved, enten den første samtale eller endnu flere, hvis der er behov.

Hvis du stadig bor hjemme, vil jeg inddrage dine forældre i terapien, hvis det er meningsfuldt. Ofte kan snakken alene med mig som terapeut munde ud i, at vi finder ud af, at der er ting, som er en god idé, at vi også får talt med dine forældre om. Måske oplever du, at der er ting som er svære at tale med dine forældre om, og derfor kan det være til stor hjælp, at vi sammen i fællesskab får sat ord på de svære ting, og om hvordan dine forældre fremadrettet bedst kan støtte op om dig og din trivsel.

Nogle gange giver det også mening at inddrage en anden voksen, søskende, ven eller veninde. Enten fordi der er nogle udfordringer eller bare for at dele og måske som et vidne på dig og din fortælling.

Hvordan foregår samtalerne?

Det vigtigste er at du sammen med mig kan føle dig tryg, mødt som den du er og jeg vil gøre mig umage med at skabe en tillidsfuld ramme. Kontakten mellem der og mig skal opleves rar, da vi sammen skal være nysgerrig på dig og dine oplevelser som lige nu opleves svært. Vi skal sammen kigge på hvad som spærre for at du kan have det godt og føle dig stærk og livfuld.

 Vores samtaler kan både foregå i mit rum, eller som en Walk and talk, eller en helt tredje mulighed som vi sammen aftaler.

Måske er du glad for hunde så har jeg en sød krøllet Golden/doodle ved navn Wilma som indimellem finder vej ind til samtalen, men det vil altid være efter aftale med dig.Hun er meget glad, blød og hun er god til at holde på hemmeligheder.

Hvad koster samtalerne?

1 møde og introsamtale
45 min. 700 kr.

Samtaler med den unge
60 min. 1.200 kr.

Samtaler med den unge, forældre eller og sagsbehandler
90 min. 1.600 kr.

Hvis man er studerende kan der opnåes rabat, det er noget vi taler om når vi ses første gang.

Udtalelser om Samtaler med unge

Jeg har fået mig et sted, hvor jeg kan snakke ærligt og åbent om mine problemer eller tanker uden at være bange for at blive dømt eller drillet med dem. Det gør, at jeg har mere plads i mit hoved i min hverdag. Dorthe kigger ikke på mig som et “problem”, som skal fikses, men hun ser hele mig og ikke som en, der har diagnoser eller problemer, som jeg tit oplever andre gør! Jeg oplever, at Dorthe ser, hvem jeg er, en ung dreng som gerne vil videre med livet, og det giver mig håb og lyst til at favne livet, også selvom det er svært.

Udtalelse fra en ung dreng 20 år

Forløbet hos Dorthe har hjulpet mig i store dele af mit liv. Jeg har vendt mange svære ting og følelser i samtalerne. Jeg har opnået bedre selvtillid og oplever, at jeg har tillid til at arbejde med svære traumer. Jeg vil gerne anbefale Dorthe til andre. Jeg glæder mig altid til min næste samtale med Dorthe.

Udtalelse fra en ung pige 17 år

Mere om Samtaler med unge

Kontakt mig, og hør nærmere

At række ud efter hjælp er for mange en meget svær beslutning. Der kan være mange årsager til, hvorfor man ønsker at gå i terapi, men for de fleste handler det om at øge livskvaliteten og livsudfoldelsen og at komme hjem til sig selv.

Tag det første skridt - kontakt mig, og hør nærmere.

dorthe-harrit-kontakt